Reality30. januar 2017

"Mit plastikmareridt" får ny ekspert

Faye Sarmady er byttet ud med Marie Louise von Sperling, når "Mit plastikmareridt" vender tilbage på TV3 i morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_m5a4232.jpg
 Foto: TV3
Skæve bryster, dårlige operationer og talentløst arbejde. Når det populære TV3-program "Mit plastikmareridt" vender tilbage i morgen, så har det fået en ny ekspert, der skal hjælpe de danskere, der har fået lavet en dårlig kosmestik operation.
Faye Sarmady er nemlig blevet skiftet ud med Marie Louise von Sperling. Ved hendes side står Jens Jørgen Elberg, der har været med, siden programmet startede. Men selv om Marie Louise er den nye pige i klassen, har det ikke været svært for hende at komme i gang. – Det har været en rigtig fin start, og det har ikke været svært at gå ind i rollen. Det har været rigtig spændende. Vi har jo arbejdet sammen længe, Jens Jørgen og jeg, så det har været meget trygt, fortæller Marie Louise til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet
https://imgix.seoghoer.dk/_m5a4694f.jpg
 Foto: TV3
Marie Louise von Sperling er den nye ekspert i "Mit plastikmareridt", når programmet vender tilbage i morgen. (Foto: TV3)
Kan blive helt dårlig Fælles for deltagerne i ”Mit plastikmareridt” er, at de på den ene eller anden måde har været udsat for dårlig behandling i forbindelse med et kosmetisk indgreb, og selv om både Marie Louise og Jens Jørgen slår fast, at det er et fåtal af de danske kirurger, den er gal med, så kan det stadig ryste Marie Louise. – Der er det der mønster, der går igen. Hvad sker der? Hvordan kan folk behandle andre sådan? Hvordan kan de ikke tage ansvar? spørger Marie Louise, der ikke forstår, at nogle i branchen kan udføre så dårligt et stykke arbejde, som de er vidner til i "Mit plastikmareridt". – Jeg kan blive sådan helt dårlig og flov over mine kollegaer. Det gør helt ondt ind i sjælen nogle gange. Den sjette sæson af "Mit plastikmareridt" har premiere i morgen klokken 21.00 på TV3.

Sponsoreret indhold