Reality-babe er gravid med donorbarn
Vi har set hende uden en trevl på kroppen, vi har set hende dyrke sex på TV, vi har set hende få det dårligt på en øde ø og vi har set hende finde kærligheden.
Melissa Nielsen har flere gange været en fast del af danskernes TV-skærme. I hvert fald hvis man kan lide at se reality-TV.
De seneste år har hun dog lagt reality-karrieren lidt på hylden for hellige sig livet som mor.
Melissa fik nemlig i 2015 en søn med realitykollegaen og ekskæresten, Mikkel Serwin.
Og i går aftes kunne hun afsløre, at hun nu er gravid med endnu et barn. Denne gang er det en lille pige, der venter på at se dagens lys.
Men eftersom Melissa og Mikkel ikke længere er sammen, er det et naturligt spørgsmål, hvem faderen til den lille pige er.
Og her vil svaret nok også komme som lidt af en nyhed.
Melissa har nemlig valgt at få et barn ved hjælp af en donor. Derfor er hun nu ved at forberede sig på tilværelsen som alenemor til to.
- Denne gang har jeg dog valgt at gå solo-mor vejen og vælge en donor, så man ikke skal igennem det med et skilsmissebarn igen. Og jeg er glad for mit valg, og jeg har en familie, norgle venner og en fyr, som støtter mig 100%, og de har været sådan en stor støtte bare indtil nu, skriver hun på sin blog.
Se Robinson-furiens vilde forvandling
Hun afslører samtidig, at hun er cirka halvvejs i sin graviditet. Hun vil dog ikke afsløre endnu, hvorfor hun har holdt det hemmeligt så længe.
Melissa blev første gang kendt, da hun deltog i "Paradise Hotel" i 2010. Her var hun ikke bleg for at smide tøjet, ligesom hun også fik lokket "Ulven Peter", bedre kendt som Peter Birch, med under lagenerne flere gange.
Efterfølgende dukkede hun op i "For Lækker til Love", hvor hun var på flere dates med deltageren Mikkel Serwin. De tog blev herefter kærester, og i 2014 deltog de sammen i "Robinson Ekspeditionen". Her blev de dog meget upopulære blandt de andre deltagere, og Mikkel endte med at forlade programmet sammen med Melissa, få dage efter hun var blevet stemt ud.
Melissa har også deltaget i "Dagens Mand", men nu gælder det altså livet som solo-mor.
Herunder kan du se billeder fra barnedåben af Mikkel og Melissas søn, Mason: