Taylor Swift overrasker: Ingen koncerter i 2017
Inden Super Bowl gik løs i nat, gav superstjernen Taylor Swift en mindre koncert i Houston, Texas.
Foran 9000 mennesker sang hun sine kæmpe hits som "Bad Blood", "Shake it off", og den nyeste duet med Zayn Malik, "I Dont Want To Live Forever".
HUn har turneret verden rundt og givet et utal af koncerter de seneste år.
Men da koncerten i nat var slut, havde hun en nedslående besked til de mange fans, der måske havde håbet på at se hende live i år.
Den 27-årige sangerinde kommer nemlig ikke til at give flere koncerter resten af året.
- Så vidt jeg ved, giver jeg kun ét show i år, og så vidt jeg ved, er dette det show, sagde hun til fansene.
Den lille mængde, der var med til koncerten, bliver altså angiveligt de eneste, der får lov til at synge med på Taylor Swifts utallige hits i år.
Zayn og Taylors musikvideo er her
Er du en af de skuffede fans, der nu må vente i lang tid, før det bliver muligt at se den smukke sangerinde live?
Så kan du se hendes optræden i Houston herunder, der altså bliver den eneste i 2017:
Du kan også se en masse billeder af sangerinden igennem årene i galleriet herunder: