Anni Fønsby: Afslører Erik
Anni Fønsby og hendes veninde Lone "Powerprinsesse" Rasmussen, holdt i dag et samtaleforedrag i Øksnehallen i forbindelse med messen Woman's Universe.
I 45 minutter talte Anni og Lone om tiden, fra Anni blev kendt og til i dag. Et tema undervejs var naturligvis Eriks svigt, da Anni sad i fængsel. En tid havde Erik et forhold til Pernille Sonne-Schmidt, der er en bekendt af parret.
Da foredraget var ved at være slut, blev der besvaret spørgsmål fra de fremmødte i salen. Én kvinde havde ikke noget spørgsmål. men ville blot sige et par ord til Anni.
- Vil du ikke hilse Erik og sige, at han skal opføre sig ordentligt?
- Det kan du selv sige til ham, grinede Anni og pegede ned på en af de bageste rækker, hvor en smilende Erik Damgaard havde sneget sig ind for at høre sandhederne flyde fra sin kones mund.
Men han måtte finde sig i, at de kvindelige tilhørere grinede af ham.