Nyheder7. februar 2017

Mads Steffensen bryder med DR efter 15 år

Den populære radio- og TV-vært har sagt sin faste stilling hos statsradiofonien op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads_steffensen.jpg
 Foto: All Over Press

Vi kender ham som ugentlig monopol-bestyrer og manden, der spørger om vi kender typen, når vi bliver inviteret med ind i kendte danskeres hjem, mens de selv er ude af huset.

Mads Steffensen er en uhyre populær og flittigt brugt vært på Danmarks Radio, hvor han har været fastansat de seneste 15 år.

Men det forhold sluttede ved årsskiftet. Det skriver ugebladet Tæt På i denne uge.

Heldigvis for fans af den skægge og skæggede vært, så betyder det ikke, at vi kommer til at vinke farvel til ham. Han fortsætter nemlig som vært, bare i en stilling som freelancer, så han selv kan bestemme over sin tid.

Ind til videre bruger han den dog ikke til at lave noget for andre end sin gamle arbejdsgiver.

Ekstra Bladet har også snakket med Steffensen i forbindelse med skiftet fra lønmodtager til freelancer, og de kan fortælle, at der hverken er ugler i gøngemosen eller andre problemer imellem Mads og DR.

Sponsoreret indhold