Michelle Obama bliver dommer på MasterChef
Jobbet som USA’s førstedame sluttede 20. januar – og herefter tog Michelle Obama, sammen med resten af familien, på en tiltrængt ferie til eksotiske Caribien.
Nu er ferien så slut, og om lidt trækker Michelle Obama så igen i arbejdstøjet. Denne gang er det dog ikke smukke gallakjoler, men derimod et forklæde, som USA’s tidligere førstedame trækker i.
Michelle Obama har nemlig takket ja til at være gæstedommer på madlavningsshowet ”MasterChef Junior”, der styres af den britiske kendiskok Gordon Ramsay.
Det skriver flere amerikanske medier.
Obama er interesseret i dansk radiovært
Gordon Ramsay styrer løjerne i "MasterChef Junior" - men får altså også hjælp af USA's tidligere førstedame. Foto: All Over
Også kendisser som Martha Stewart og en række af de såkaldte Muppets har sagt ja til at trække i forklædet for at bedømme mad, der er lavet af spirende juniorkokke.
Michelle Obama har altid været en stor forkæmper for at fremme en sund livsstil og bekæmpe fedme blandt særligt børn.
Det var således Michelle Obama, der tilbage i 2010 startede kampagnen ”Let’s Move”, hvis formål var at få de unge i USA til at leve et sundere liv og dermed bekæmpe den stigende fedmeepidemi, som landet længe har kæmpet mod.
Det er ikke første gang, at Michelle Obama skal optræde i et køkken, mens der er kamera på. Hun har tidligere lavet mad på direkte TV i Det Hvide Hus sammen med kendiskokken Ina Garten.
Du kan se billeder af Michelle Obamas mand - Barack Obama - i galleriet herunder: