Sådan inviterer du til flirteri
Af Sara Skaarup, sexolog og journalist
Kvinder er lige så vilde med sex som mænd. Punktum. Når jeg taler med veninder og klienter, er det dog faktisk noget andet, de fleste går og sukker endnu mere efter, og det gælder både de gifte og singlerne. Hvorfor er mænd så dårlige til at flirte? siger de. Vi vil feteres. Vil vil flirtes med og kurtiseres!
For de fleste er flirten og jagten faktisk mere spændende end selve knaldet.
Hører du til gruppen, der godt kunne tænke dig lidt mere lir og gnist i kontakten til det modsatte køn, så kan du med fordel undersøge, hvor flirt-bar du egentlig selv er. Du ved det sikkert godt, men jeg slår det lige fast alligevel: It´s not about the body. Det handler om den vibe, du udsender. Jeg udfordrer alle kvinder, der synes, at de oplever for lidt lir, til at tjekke, om de reelt er feterbare.
Find de bedste tilbud på sexlegetøj her
Tjek din tilgængelighed
Mænd tiltrækkes allermest af kvinder, de opfatter som glade og åbne. Åben er det samme som tilgængelig og bevægelig. Sidder du med foldede arme i sort tøj og ser selvtilstrækkelig ud, er du ikke åben i dit udtryk. Hvorfor skulle de gode mænd spilde tid på at tø dig op så?
LÆS OGSÅ: Sexmyter – alle mænd elsker et blowjob
Tag spejltesten
Udseende er kun én del af den samlede tiltrækningsfaktor, men det er en stor del af førstehåndsindtrykket. Så se dig selv i spejlet sådan en helt almindelig dag. Ville du finde dig selv tiltrækkende? Tjek din holdning, dit ansigtsudtryk, din påklædning. Ligner hende derinde en vindtør rosin eller en kvinde med saft og kraft i? Det kan være konfronterende, men konstruktivt at se, hvad man selv udsender.
Læg så den mobil
Engang sad man naturligt og gloede lidt rundt, når man ventede på nogen. Nu stirrer vi på vores mobil. Hvis dine øjne peger nedad, kan dit blik ikke fanges. Det samme gælder, hvis vi konstant ser på en veninde eller ned i en bog. Løft hovedet og vær til stede. Vov at bare sidde og se og fange blikke.
Her kan du købe frække Fifty Shades-produkter
Øv dig
Du behøver ikke være bange for selv at flirte. Ikke al flirt er seksuel. Flirt er grundlæggende udveksling af god energi. Det er en tilkendegivelse af interesse og glæde ved den anden. Hvis du gerne vil feteres mere, kan du starte med at træne dine egne evner ved at flirte bredt. Hunde, børn og andre kvinder kan også flirtes med. Og en kvinde, der virkelig kan flirte, er forførende.
LÆS OGSÅ: 4 myter om et sundt sexliv
Tag det første skridt
Ridderen på den hvide hest er rejst på ferie, ham kan vi ikke vente på. Du må selv ud af busken. Vær nysgerrig! Nysgerrighed viser mod på livet og vilje til at komme tættere på. Vi vil alle gerne ses, også mænd. Vis ham, at han interesserer dig, så bliver de fleste mere sikre og tør rulle charmen ud.
[node:aller-related-content]
Lær at tage imod en kompliment
Mange kvinder er dårlige til at tage imod ros og søde ord. ”Du er smuk”, siger han. ”Ej hold op”, siger hun. Få styr på det. Hvis du ikke kan finde ud af at sige: ”Hvor er det dejligt, du siger det, jeg bliver vildt glad”, så kan du til en start bare tie og smile. Du er ikke flirt-bar, før du har lært at tage imod en kompliment og vise din taknemmelighed.
Læs flere artikler om sex og samliv på Femina.dk