De unge mødre13. februar 2017

Natascha Linea: Min søn skal ikke vaccineres

Den unge mor Natascha Linea følte sig ikke tryg og har derfor besluttet, at hendes lille søn ikke skal vaccineres. Det har betydet, at hun nu har fået en ’underretning’ fra kommunen på baggrund af sit valg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/natascha_linea_kaup.jpg
 Foto: Aller Media

Hun havde egentlig allerede fået tid hos lægen.

Men den unge mor Natascha Linea fik kolde fødder og valgte ikke at lade sin tre måneder gamle søn, Novah, vaccinere.

Årsagen var, at Natascha Linea ikke følte sig tryg ved situationen – og ikke mindst selve vaccinationen.

Det fortæller hun ifølge Realityportalen.dk i et nyt afsnit af ”De Unge Mødre”, der sendes på Kanal 4 tirsdag den 14. februar kl. 20.00.

- Jeg følte, at der var et eller andet, lægerne skjulte for folk, fordi de slet ikke fortæller hele sandheden omkring bivirkningerne ved vaccinationerne. Når man får vaccinationer så tidligt i livet, så kan det risikere at ændre immunforsvaret, så du får et dårligere immunforsvar, som så gør, at du er meget, meget syg efterfølgende. Så jeg vil hellere have, at han bliver syg af en sygdom, fremfor at han bliver syg af en vaccine, siger Natascha Linea ifølge Realityportalen.dk om sin beslutning.

Planen var ellers, at lille Novah – der kom til verden i marts sidste – skulle have sin første vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man lader sine børn vaccinere i henhold til det såkaldte børnevaccinationsprogram.

Beslutningen om ikke at lade ham vaccinere har nu betydet, at Natascha Linea har fået en ’underretning’ fra kommunen. Den unge mor uddyber dog ikke, hvad denne underretning betyder.

Natascha Lineas første barn, pigen Lia, har fået sine vaccinationer, men kunne Natascha Linea lave om på det i dag, gjorde hun det gerne.

Lia er blevet vaccineret, men det var fordi, jeg var 18 år gammel dengang, og jeg tænkte ikke så meget over det. Hun blev vaccineret, fordi det ’gjorde man bare’. Hvis jeg vidste det, jeg vidste i dag, så havde jeg aldrig vaccineret Lia, understreger Natascha Linea i det nye afsnit af ”De Unge Mødre”, der altså sendes tirsdag klokken 20.

Du kan se billeder af Natascha Linea i galleriet herunder:

Natascha Linea

Sponsoreret indhold