Nyheder16. februar 2017

Caroline Flemming: Det kan jeg ikke lide ved Danmark

Den tidligere baronesse Caroline Fleming er meget skeptisk overfor at flytte til Danmark igen, selv om to af hendes børn gerne vil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline.jpg
 (Foto: All Over Press)

Caroline Fleming har boet i London i rigtig mange år. Her har hun fast base med sine tre børn, og det er herfra, hun passer sine mange projekter.

Men hendes ældste søn, Alexander på 13, vil gerne gå på Herlufsholm Kostskole. Det afslører hun i et interview i den seneste udgave af Eurowoman.

- Vi har besøgt skolen nogle gange, og han syntes, der var så dejligt, og at lærerne virkede så søde, siger hun.

Han vil altså gå i sin mors fodspor - Caroline Fleming har nemlig også selv gået på den berømte kostskole.

Alexander er sammen med lillesøster Josephine på 10 år børn af Caroline og hendes eksmand Rory Fleming.

Caroline og Rory blev skilt i 2008, fordi Caroline Fleming ikke ville være med til at lade sine børn vokse op på en kostskole, som Rory ellers ville have.

Nu lader det dog til, at hun er blødt lidt op omkring sin forestilling om kostskole. I interviewet med Eurowoman er hun i hvert fald mere åben omkring sønnens ønske om at gå på Herlufsholm.

- Alternativet er en engelsk kostskole, men det ville ikke være lige så nærende, siger hun.

Samtidig vil hendes yngste søn, Nicholas på 7 år, også gerne bo i Danmark. Så derfor har Caroline Fleming været nødt til at forholde sig til, om det kan blive aktuelt at flytte til hjemlandet igen.

Den 41-årige alenemor til tre er dog meget skeptisk overfor sådan en flytning.

- Det er en lille tanke allerbagerst i mit hoved, men jeg kan godt lide at leve et stille og roligt liv, som jeg kan herovre, hvor ingen lægger mærke til mig. Der er lille Danmark godt nok voldsom. Hvis de ikke har noget sandfærdigt at skrive, finder de bare på noget, siger hun til Eurowoman.

Lige nu er Caroline Fleming også med i det engelske reality-program "Ladies of London", hvor man følger hendes hverdag.

Hun har dog tidligere været med i flere danske TV-programmer som "Topmodel" og "Baronessen flytter ind".

Du kan se mange flere billeder af Caroline Fleming i galleriet herunder:

Caroline Fleming, januar 2017

Sponsoreret indhold