"X Factor" kan synge på sidste vers
I aften begynder "X Factor" med årets liveshows. Og det er altså 10. gang, at vi skal se et kuld deltagere, der prøver at synge sig til førstepladsen i det populære sangprogram.
Men det kan også være sidste sæson af "X Factor", der løber over skærmen, det afslører DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.
TV-stationen har nemlig ikke besluttet sig for, om programmet skal have en 11. sæson.
- Vi har endnu ikke besluttet os for, om "X Factor" skal fortsætte. Men vi træffer beslutningen snart, fortæller Jan Lagermand Lundme til MetroXpress.
Selvom det endnu ikke er besluttet, om "X Factor" skal have lov til at køre videre, så ved man dog heller ikke, hvad der skulle afløse det populære fredagsprogram, fortæller underholdningschefen også.
Årets første live-show bliver vist i aften på DR1 klokken 20.00.
Det skal de synge i "X Factor"
Se alle årets live-deltagere i galleriet herunder