Meeeget afslappet Drew Barrymore på badeferie
Der er sket en del for Hollywoodstjernen Drew Barrymore, siden hun slog igennem som syvårig i rollen som Gertie i blockbusteren 'E.T.' af Steven Spielberg.
Hun blev afhængig af alkohol og kokain få år efter rollen som Gertie, og allerede som 13-årig røg hun på afvænning.
Siden kom der styr på hendes liv, og hun har medvirket i cirka 50 Hollywoodproduktioner og er en af de bedst betalte kvindelige skuespillere i filmbyen.
Privat er hun alenemor til datteren Olive på fire år og sønnen Frankie på to.
Hun fylder 42 i dag og har netop overstået et flere uger langt promotionarbejde for sin nye Netflix-serie 'Santa Clarita Diet'.
Drew Barrymore luftede maven i bølgerne i Cancun. (Foto: All Over Press)
Og oven på det hårde arbejde var det tid til at slappe af.
Drew Barrymore skal skilles for tredje gang
Derfor rykkede Drew sammen med en flok veninder til det ekslusive badested Cancun i Mexico for at slappe af.
Og slappet af - det blev der - børnene blev passet hjemme i USA.
Drew Barrymore: Alderdom er en lettelse
Drew gik forrest i venindeflokken og lagde både snottere i sandet i Cancun og gad ikke trække i badetøj, men hoppede i vandet med en veninde blot iklædt det hun nu havde på - en langærmet, tværstribet bluse og et par store shorts.
Senere nød hun singletilværelsen med et glas hvidvin sammen med veninderne ved deres strandhytte.
SE og HØR ønsker Drew Barrymore tillykke med fødselsdagen.
Se stort galleri med den meeeget afslappede Drew Barrymore i Cancun:
Drew Barrymore i Mexico, februar 2017