Nyheder24. februar 2017

Bookmaker ikke i tvivl: Mike forlader "X Factor" i aften

Danske Spil er ikke i tvivl om, at Mike Beck må pakke mikrofonen sammen og sige farvel til "X Factor"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_ls1_dm-0025-2017.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I aften står "X Factor" i 60'erne, 70'erne og 80'ernes tegn, men for en deltager bliver det sidste gang, at han står på "X Factor"-scenen.

Og Danske Spil er ikke i tvivl. Det bliver Mike Beck, der må forlade det populære sangprogram.

- Statistisk set så er der en overvejende risiko for, at Mike Beck ryger ud denne gang. Det er ofte den deltager, der senest var i Farezonen, der ryger ud, og det er blandt andet derfor, vi vurderer, at showet stopper her for Mike Beck,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig for Danske Spil i en pressemeddelelse.

Tror man at Mike er ham, der må forlade showet, så får man altså kun pengene 1,9 gange igen.

Er man derimod en af de få, der tror, at Mia forlader " X Factor", så får man pengene hele 40 gange igen.

Det er 2. "X Factor"-liveshow, der løber af stablen i aften klokken 20.00 på DR 1.

Sponsoreret indhold