Nyheder27. februar 2017

TV2 bekræfter: Ny sæson af Badehotellet er på vej

Den populære serie vender tilbage i 2018
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/badehotel_2.jpg
 Foto: TV 2

På mandag må de mange Badehotellet-fans tage afsked med deres yndlingsserie. Her løber sidste afsnit i denne sæson nemlig over skærmen.

Men heldigvis bliver det kun et "på gensyn" til den populære serie.

Manuskriptforfatterne har nemlig allerede bekræftet, at der kommer en femte sæson af serien.

- Vi har en masse historier, vi slet ikke er færdige med at fortælle, og vi glæder os over, at der er et stort publikum, der følger serien. Det er meget opmuntrende, siger Stig Thorsboe, der er en af forfatterne, til TV2.

Sæson fem skal efter planen vises på TV2 i 2018.

Men indtil nu er det altså hemmeligt, hvad handlingen i den nye sæson skal være.

De mange fans må altså holde spændingen ud, og nyde sidste afsnit i sæson fire, når den løber over skærmen mandag klokken 20:00 på TV2.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder fra "Badehotellet":

Billeder fra Badehotellet

Sponsoreret indhold