Tøj-kiks og opkast? De kendte festede hele Oscar-natten
Det kan godt være, at det hele sluttede lidt kaotisk og skandaløst. Men det afholdt nu ikke de kendte fra at feste igennem efter søndagens Oscar-brag.
Efter at de 24 Oscar-statutter var endt i rette hænder fortsatte festen således for Ryan Gosling, Emma Stone, Casey Affleck og co. – og traditionen tro var der flere fester rundt om i Los Angeles, som de kendte deltog i.
Donald Trump håner Oscar-brøler
Og særlig én af efterfesterne er populære: Den såkaldte Vanity Fair-fest er en af de fester, som de kendte allerhelst vil have en invitation til. For her mødes kun de allerstørste stjerner og fester natten lang.
Jimmy Kimmels "Mean Tweets": Nu i Oscar udgaven
Endnu en bommert ved Oscar-showet opdaget
Dømt ud fra billederne i galleriet herunder havde Kate Hudson og co. en vild fest. Billederne afslørede hvert fald, at der var god stemning blandt de fremmødte – og at kjolerne efter så lang en dag godt kunne drille lidt. Det lignede nærmest også, at Kate Hudson havde fået for meget - og kastede op i en pose. Men mon ikke, at hun i stedet blot guffede løs på noget lækkert fra posen?
Se alle billederne fra Vanity Fair-efterfesten i galleriet herunder: