Efter Oscar-bommert: Nu har de ansvarlige fået bodyguards
Da den forkerte vinder af "Årets film" blev råbt op ved Oscar-uddelingen sidste søndag, startede en større skandale.
Det helt store samtaleemne dagen efter var naturligvis, hvem der var ansvarlig for fejlen.
Ansvaret blev efterhånden placeret hos revisorerne, der havde ansvaret for konvolutterne under showet, Brian Cullinan og Martha Ruiz.
Som om det ikke var nok konsekvens for de to, at hele verden nu vil huske deres store bommert under et at de største awardshows i verden, så har det nu fået flere konsekvenser for Brian og Martha.
De to har fået lov til at beholde deres job, men deres arbejdsgivere i PricewaterhouseCoopers har gjort det klart, at de ikke får lov til at stå for Oscar-showet næste gang.
Privat har det dog fået alvorllige konsekvenser.
Ifølge amerikanske medier har de modtaget en del dødstrusler, ligesom der begyndte at florere billeder af de to revisorers hjem på internettet.
Det har fået deres arbejdsgiver til at hyre private bodyguards til de to og deres familier, så de kan føle sig sikre.
Så selvom fejlen blev rettet under showet, må Brian og Martha stadig kæmpe med konsekvensen af den forkerte konvolut.