Hollywood6. marts 2017

Åhh! Adele er blevet gift

Adele er blevet gift med sin kæreste gennem fem år. Det bekræftede hun selv under en koncert i Australien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.2.69421430.jpg
 Foto: MEGA

Adele er blevet gift med sin kæreste, Simon Konecki. Det fortalte hun selv under en koncert i Australien. Flere havde dog allerede spekuleret i, om de to endelig havde sagt officielt ja til hinanden.

Da Adele vandt prisen for "Årets Album" ved Grammy Awards tidligere i år, takkede den 28-årige sangerinde nemlig sin "mand". Derfor var flere af Adeles fans altså overbevist om, at hun og kæresten Simon havde taget turen ned ad kirkegulvet.

Adele og Simon har altid været ekstremt private omkring deres forhold, og derfor har nyheden om brylluppet altså ikke været bekræftet før nu.

Adele optrådte for nyligt i Brisbane, Australien, og under koncerten fortalte Adele publikum om sine følelser og tanker bag hitsangen "Someone Like You".

"Hello"-sangerinden er mest kendt for sine ballader, der oftest handler om ulykkelig kærlighed.

Til trods for al hjertesorgen, så er Adele stadig helt vild med kærlighed.

-Så slemt som et "break up" kan være, så bittert, horribelt og rodet, som det kan være, så er den følelse, første gang du falder for en person, det er den bedste følelse i verden. Jeg er afhængig af den følelse, sagde Adele.

Sangerinden må dog undvære den følelse igen, for som sagt er Adele nu en gift kvinde.

- Naturligvis kan jeg ikke få de følelser igen, fordi jeg er gift nu. Jeg har fundet min næste person, fortalte en tydeligt forelsket Adele.

Hvor og hvornår brylluppet har fundet sted, er endnu uvidst.

Men forhåbentlig kan Adele stadig skrive sange, der kan få os til at både grine og græde, selv om hendes knuste hjerte endelig ser ud til at være helet.

Adele og Simon Konecki blev spottet første gang sammen i januar 2012 ,og i oktober 2012 kunne de to så byde velkommen til deres første barn sammen, sønnen Angelo.

Simon har i forvejen en datter fra et tidligere forhold.

Du kan se billeder af Adele og sønnen Angelo i galleriet herunder:

Adele med sønnen Angelo

Sponsoreret indhold