Nyheder8. marts 2017

What?! Emil Thorup er en gift mand på tropeferie

TV-værtens kæreste Klara bliver kaldt "Mrs. Thorup" på Mauritius
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-32961.jpg
 (Foto: Tom McKenzie)

Når man tager på parferie på Mauritius, så er man tilsyneladende automatisk gift.

Det måtte TV-værten, Emil Thorup, sande forleden. Emil er i det afrikanske ø-rige på overdådig luksusferie med sin kæreste, Klara Nygaard, og her troede hotelpersonalet straks, at det unge par allerede havde sagt "ja" til hinanden.

Parrets ferie i det hinduistiske paradis blev først en lille smule punkteret, da deres baggage blev glemt i Frankfurt. Den ellers så designbevidste Emil, måtte således vente et lille døgn med at få sine ejendele. Det resulterede i, at han måtte rende rundt i nyindkøbt surferkluns fra Quicksilver.

Derefter ventede den sjove overraskelse. For hotellet, The St. Regis Mauritius Resort, troede nemlig, at Emil og Klara var gift. Det resulterede i dette sjove billede:

Senere på aften kørte joken videre, da han delte dette billede og skrev: "Tror faktisk, at det er første gang, at jeg nogensinde deler et billede af mig og Mrs. Thorup."

Emil mødte kæresten Klara på Instagram.

- Jeg havde jo sat mig et erklæret mål om at finde en kæreste, og en dag stenede jeg lidt på Instagram, og så var der en pige, der under et af mine billeder havde skrevet en kommentar, som jeg grinede højlydt af, selv om jeg var alene, sagde Emil Thorup om mødet med Klara til Alt for Damerne i sommeren 2016.

Emil er 34 år. Klara er 20 år.

Sponsoreret indhold