X Factor10. marts 2017

Mia bliver "forladt" af kæresten: Martin er ude af "X Factor"

Fredagens big band-fest blev endestationen for Martin, der fredag aften røg ud af ”X Factor” - til stor sorg for især hans kæreste Mia, der ikke kunne holde tårerne tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/martin_og_mia_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det var en af de aftener, som deltagerne og dommerne havde set allermest frem til i "X Factor": Aftenen hvor de håbefulde deltagere skulle synge til tonerne af DRs Big Band.

Men for Martin blev den store aften også den sidste. Den unge fyr fra Lolland røg nemlig ud af programmet fredag aften efter en følelsesladet omsang.

For både Samanta og Martin var det første gang, at de havnede i omsang, og derfor sad nerverne og nervøsiteten helt ude på tøjet.

Nerverne sad også ude på tøjet for Martins kæreste Mia, der selv gik direkte videre i programmet. Den unge sangerinde havde således meget svært ved at holde tårerne tilbage, da Martin blev sendt i omsang. Og bagefter måtte han - på Sofie Lindes opfordring - trøste sin grædende kæreste.

https://imgix.seoghoer.dk/martin_og_mia.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Bagefter, da afgørelsen skulle falde, brød Martin selv sammen - og Remee måtte indlede med at trøste den unge fyr fra Lolland. Trøste måtte Blachman også, men han stemte selvfølgelig også sin deltager videre. Derfor var det op til Mette at tage den endelige beslutning - og hun valgte altså at sende fyren hjem til Lolland igen.

- I har gjort forskellige ting for mig. Men jeg bliver nødt til at sende den hjem, som har berørt mig mindst, selvo mpersonen har været god og sunget godt, sagde Mette, inden at hun sendte Martin hjem.

Vinderen af dette års ”X Factor” får et træningsforløb med One Directions vokalcoach Helene Hørlyck, ligesom vinderen også får mulighed for at arbejde sammen med Michael Jackson og Madonnas producer Dallas Austin, som vil producere fire sange sammen med vinderen. Vinderen bliver fundet, når finaleshowet afholdes 31. marts. Finalen får besøg af en vaskeæfte verdensstjerne - den britiske popsanger og charmetrold Ed Sheeran lægger således vejen forbi DR Byen 31. marts. Herunder kan du se deltagerne i dette års "X Factor:

X Factor 2017 (deltagere til liveshows)

Sponsoreret indhold