Singleliv-Brian: Endelig lykkelig
Singlerne i Kanal 4-succesen "Singleliv" må gå enormt meget igennem. Og for de fleste ender deres dates uden gevinst. Men for den 27-årige it-nørd Brian Nørremark er lykken vendt. Han har nemlig fundet kærligheden og skal være far til september.
Læs også: Singleliv-Louise glad igen
- Jamen, jeg sagde jo, at der var liv i dem. Og så blev min kæreste gravid og skal føde til august, afslørede lykkejægeren, som lider af den arvelige sygdom Huntingtons Corea.
- Men nu har vi været ved lægen, og fået at vide at barnet er helt raskt, jublede Brian, da han var på scenen til Singlelivs jubilæumsfest i Cirkusbygningen for at modtage prisen for mest kiksede date i seriens indtil nu i alt 100 programmer.
Skal også giftes
Den modtog han for det, som kendere af hitserien vil kunne huske som "Frikadelle-daten", hvor Brian kun bryder tavsheden få gange med sine gentagne udbrud: "Det er godt nok nogle gode frikadeller. Det må jeg sige".
Se også: Galleri fra Singleliv-festen
Den mislykkede date tog dog ikke modet fra Brian, som efterfølgende blev ramt så eftertrykkeligt af Amors pil. Og før han i september kan kalde sig far, gifter han sig i august med sin smukke kæreste Bettina.