
Lukas Graham: Se den nye musikvideo til "Drunk In The Morning"

Man kan næsten ikke sige Lukas Graham uden at sige Christiania. Den københavnske fristad er så stor en del af både bandets og forsangeren Lukas Forchhammers identitet, at den både i musik og interviews ofte spiller en hovedrolle.
Nu har Christiania igen fået en ganske særlig rolle - denne gang i Lukas Grahams spritnye musikvideo.

Bandet har netop offentliggjort en ny video til sangen "Drunk In The Morning", som var et af deres gennembrudshits tilbage i 2012.
Videoen kommer i anledning af den irske nationaldag St. Patrick's Day, som bliver fejret i dag i Irland og mange andre steder i verden.
Lukas Forchhammer hylder altså endnu en gang sin irske far og deres fælles rødder.

Den fantastiske historie om Lukas Graham
Dog er Lukas Grahams musikvideo ikke lavet i Irland. Nej, de glade københavnere cyklede rundt på Christiania-cykler i Los Angeles - angiveligt sammen med en større gruppe venner fra fristaden.
I et offentligt opslag på Facebook takker en af christianit-vennerne for en fed tur til vestkysten:
- 12 timer i solen og en del drikkevarer senere... Tak for tre syge dage, skriver Morten Barsø og tagger flere andre gode venner fra Christiania.

Lukas Grahams kæreste strålede til Grammy-festen
Se Lukas Grahams festlige og flotte musikvideo herunder: