GIRLS-skuespiller taler ud om sit kontroversielle vægttab
Lena Dunham, TV-stjernen i HBO's GIRLS, talte onsdag ud om sit kontroversielle vægttab og sygdom.
Det skete i Ellen DeGeneres' populære talkshow, "Ellen". Dunham, 30, lider af den sjældne sygdom, endometriose. Det er en kronisk sygdom, hvor livmoderslimhindevæv befinder sig uden for selve livmoderen. Samtidig har hun tabt sig gevaldigt, og det har fået "internet-trolde" til tasterne.
- Det er meget mærkeligt, for jeg har brugt seks år på at blive kaldt "baby-ko" og "aldrende ko" på nettet, men jeg fik aldrig dårlig selvtillid af det. Alle der bruger tid på at skrive negative ting på nettet, er alligevel ikke folk, jeg gerne vil imponere, siger Dunham.
Og nu hvor hun har tabt sig, giver folk hende også kritik. Dunhams vægttab skyldes også hendes sygdom.
Lena Dunham dropper Twitter efter kropshetz
- Jeg mærker, at min krop ændrer sig, og nu begynder folk at sige, at jeg er dobbeltmoralsk, fordi de mener, at jeg altid har været fortaler for, at kvinder skulle være i alle størrelser. Uanset hvad jeg gør, så taber jeg i folks øjne, sagde Lena til Ellen DeGeneres.
GIRLS kører lige nu på sidste sæson på HBO Nordic.