Vred Geggo udnyttet: Jeg raser over det indvendig

Reality-stjernen er rasende, fordi folk har forsøgt at snyde sig til gratis behandlinger i hendes salon.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2030.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

"Familien fra Bryggen"-stjernen Stephanie "Geggo" Karma Christiansen er kendt for at sige sin mening uden omsvøb.

Og det er netop, hvad den 26-årige tv-personlighed gør i et nyt blogindlæg på sin blog geggosverden.dk.

Bryggepigen føler sig nemlig krænket på sin retfærdighedssans, fordi folk har forsøgt at udnytte hendes gode hjerte og snyde sig til gratis behandlinger i hendes skønhedssalon.

- Jeg raser over det indvendig, indleder reality-stjernen sit indlæg.

Behandlingerne var ellers tiltænkt som en god gerning og en gratis gestus til kræftsyge og andre, der ikke længere har behåring, så som øjenbryn, i ansigtet.

Men Stephanie Karma Christiansen har flere gange været ude for, at folk har udgivet sig for at være syge for at få del i de gratis skønhedsbehandlinger.

Og det er noget, der gør Bryggen-stjernen vred.

- Jeg håber, at de læser med her, og jeg håber at de har en rigtig dårlig smag i munden. Det er simpelthen så usmageligt, at jeg har svært ved at finde ord for det, skriver Stephanie Karma Christiansen.

Bryggen-stjernen har udbudt et begrænset antal gratis behandlinger, og ventelisten er så lang, at der først er ledige tider i 2018.

- Derfor gør det ondt helt nede i maven på mig, at nogen kan få sig selv til at prøve at snyde sig til det - altså tyvstjæle tider fra en person, der har været så møgsyg, skriver hun vredt.

Se flere billeder af Geggo i galleriet herunder

Galleri: Se Geggos vilde forvandling

Sponsoreret indhold