Hollywood3. april 2017

Mariah sender rørende hyldest til afdøde George Michael

George Michaels død i december sidste år har rørt Mariah Carey dybt. I fredags hyldede hun ham med sang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled-1_36.jpg
 Foto: All Over

I fredags sendte Mariah Carey en rørende hyldest til George Michael. Det gjorde hun, da hun gav koncert i Dubai.

- Jeg har altid elsket ham. Han var en virkelig en god person, fortalte Mariah Carey fra scenen i fredags, inden hun sendte en rørende gestus til George Michael, der afgik ved døden i december sidste år.

Derefter sang hun George Michaels sang "One more try", hvor hun samtidig bad publikum holde deres telefoner i vejret.

- Vi klarer os igennem dette, sagde Mariah med et suk, inden hun begyndte at synge. Videoen har hun efterfølgende lagt på Facebook.

Det er ikke første gang, at Mariah Carey sender en hyldest til George Michael, der døde bare 53 år gammel.

Kort tid efter hans død skrev hun på sin hjemmeside:

- George var kun 53, da han døde. Han forlod os alt for tidligt. Han var et geni, der gav os klassikere som "Faith", ligesom han skubbede til grænserne med sange som "I want your sex" og "Father figure". Han gav os også den første moderne julesang med "Last Christmas", skrev Mariah tilbage i december.

Se Mariahs rørende hyldest til George Michael herunder

Se flere billeder af George Michael i galleriet herunder

George Michael er død

Sponsoreret indhold