De unge mødre11. april 2017

Nadia Shila græder sig i søvn hver nat

Den unge mors søn, Kyle, er blevet fjernet af de amerikanske myndigheder, og Nadia Shila savner ham mere end noget andet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nadia-shila.jpg
 Foto: Discovery Networks

Nadia Shila er flyttet til USA sammen med sin mor og sønnen Kyle, men siden ankomsten til Los Angeles er alt ikke gået som planlagt.

Den unge mor har nemlig fået fjernet sønnen, der nu bor i familiepleje. Den situation har gjort, at Nadia Shila er blevet mødt med had på de sociale medier.

Her skriver folk, at hun ikke elsker sit barn, savner sit barn eller kæmper for ham. Nu fortæller Nadia Shila om situationen i et nyt blogindlæg.

Noget af kritikken kommer, fordi Nadia Shila lægger billeder af sin nye kæreste på Instagram, hvor hun viser, hvor glad hun er for ham.

- Hvad folk ikke ved, er, at jeg græder mig selv i søvn hver aften, mens jeg holder min babys pyjamas. Vi græder sammen, min mor, min kæreste og jeg, skriver Nadia Shila i indlægget.

Hun fortæller også, at hun altid vil kæmpe for Kyle. Og at hun vil gøre alt for, at sønnen ikke bliver sendt hjem til Danmark.

- Og bare så i ved det, så er min kæreste langt fra passiv i denne sag. Han har været en kæmpe hjælp og support, skriver Nadia Shila.

Samtidig sender hun en kærlighedserklæring og en undskyldning til sønnen, der er tvangsfjernet og bor hos et amerikansk ægtepar.

- Kyle, hvis du nogensinde læser det her, så vil jeg have, at du skal vide, at mor elsker dig og savner dig, og jeg gør alt hvad jeg kan for at beholde dig hos os. Du er det absolut bedste, der er sket for mig, og jeg er for evigt ked af, hvad jeg har slæbt dig igennem, skriver Nadia Shila.

Sponsoreret indhold