
Læs også
Endnu en lænke til eksmanden Christian Kjær er blevet brudt.
Janni Spies har nemlig solgt et af sine huse i nordsjællandske Sandbjerg – området, hvor 73-årige Christian Kjær bor med sin nye hustru Susan Astani.
Den tidligere rejsedronning fik 1,8 mio. kr. for det kun 69 kvadratmeter store nedrivningsklare hus, som på et tidspunkt var til salg for 2,8 mio. kr.
54-årige Janni Spies leder fortsat efter en køber til den af hendes ejendomme, der ligger klos op ad Christian Kjærs Sandbjerggård.
Der er tale om en villa på 240 kvadratmeter, som har været til salg i mere end to år.
Prisen er 4,9 mio. kr. Selv bor Janni på Strandvejen i Klampenborg.