Nyheder11. april 2017

Penetrator-Chris fra SKAM elsker danske piger

Den norske skuespiller har ellers ikke kun gode minder fra sine besøg i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ssd39ava5snvxutvhdql_arpvlmnw5ohef71njqhittq.jpg
 Foto: NRK

De norske skuespillere fra kultserien "SKAM" har holdt kortene tæt ind til kroppen efter seriens stigende popularitet.

Euroman.dk har dog haft held med at få et interview med skuespilleren Hermann Tømmeraas, der spiller Penetrator-Chris i serien.

Det er første gang en af skuespillerne udtaler sig til et dansk medie, og her afslører den populære skuespiller blandt andet, hvordan han har det med danske piger.

Og her er der altså gode nyheder til alle de piger, der måske har fået hjertet smeltet lidt af Penetrator-Chris' scoretricks.

- Hvis en pige er smuk og snakker dansk, så er det dangerous game. De danske piger er jo flotte, siger han til Euroman.dk.

I det store interview fortæller Hermann Tømmeraas, der lige nu er i militæret i Norge, at han har besøgt Danmark flere gange.

Det er dog ikke alle minder fra Danmark, der vækker lige meget begejstring hos den 20-årige skuespiller.

- Forrige gang jeg var her, blev jeg virkelig syg. Jeg tog til Danmark, blev ekstremt syg, tog hjem igen og blev så rask igen. Så hele mit indtryk af Danmark var ikke så godt. “Fuck Danmark”, tænkte jeg, siger han.

Han understreger dog også, at han synes, København er en smuk by, som han gerne vil besøge igen.

"SKAM" vendte mandag tilbage med fjerde sæson af den populære serie. Denne gang er det den mystiske Sana, der har hovedrollen, men samtidig har folkene bag den populære serie meldt ud, at det bliver den sidste sæson.

Tidligere har vi fulgt Eva, Nora og Isak, og serien har blandt andet behandlet emner som homoseksualitet og psykiske sygdomme, hvilket har gjort serien endnu mere populær, og som samtidig har hjulpet med at få fokus på emnerne.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder fra hitserien:

SKAM

Sponsoreret indhold