Nyheder21. april 2017

Emil Thorup: Jeg vil sindssygt gerne giftes

Den 33-årige TV-vært er klart den, der mest vil giftes i hans forhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/esh-49295.jpg
 Dan Mariegaard

Hver mandag, når "Oraklerne" er på tur i Kanal 4-programmet af samme navn, bliver der diskuteret mange både sjove og seriøse emner.

Og på mandag er ingen undtagelse. Her falder snakken på bryllupper, som Uffe Buchard slet ikke kan se meningen i.

Emil Thorup derimod, han vil gerne giftes. Og han glæder sig til det.

- Jeg vil sindssygt gerne giftes. Jeg er klart den, der mest vil giftes i mit forhold, fortæller Emil Thorup i et klip fra mandagens program. Den blonde TV-vært har i snart tre år dannet par med den 13 år yngre Klara. Han har da også allerede gået med tanker om, hvordan brylluppet skal være. - Jeg glæder mig så meget. Det bliver min store dag, fortæller Emil Thorup. Om Emil har været på frierfødder endnu, vides dog ikke.
Se klip fra mandagens "Oraklerne" herunder
TV-værten har tidligere fortalt, hvordan han har mødt sin 13 år yngre kæreste. - Hvordan vi mødtes, er en lidt pinlig, men meget moderne, historie. Jeg havde jo sat mig et erklæret mål om at finde en kæreste, og en dag stenede jeg lidt på Instagram, og så var der en pige, der under et af mine billeder havde skrevet en kommentar, som jeg grinede højlydt af, selvom jeg var alene, har Emil fortalt til ALT for Damerne. Du kan se "Oraklerne" hver mandag klokken 21.00 på Kanal 4.

Sponsoreret indhold