Nyheder22. april 2017

Mascha Vang får dødstrusler

Efter ”Min fede træner” har Mascha Vang haft ekstremt ubehagelige oplevelser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/axz00.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hun havde nok ikke regnet med, at hun ville blive lagt for had efter, hun sagde ja til at medvirke i det meget omtalte TV3-program ”Min fede træner”, hvor hun - lige som andre kendte - har taget på, for efterfølgende at tabe kiloene - og hjælpe en overvægtig med at gøre det sammen.

Ikke desto mindre er det et program, der har gjort folk i hele Danmark rasende, og mange har direkte krævet, at det skulle tages af sendefladen. Og Mascha Vang har selv oplevet at blive lagt for had efter programmet løb over skærmen. Det skriver hun på sin blog, hvor hun fortæller, at datteren Hollie Nolia ikke vil have at hun tager telefonen, fordi hun så bare bliver ked af det:.

- Hun ved ikke, at jeg i løbet af de sidste par døgn har modtaget adskillige modbydelige og detaljerede dødstrusler, ikke bare på mig selv, men også på hende og familien. Sideløbende med en afpresningssag. Sådan går det, når man i bedste sendetid om sig selv siger: Tyksak in the making! Så skal ens barn, bare dingle i en galge, lyder det på Maschas blog.

Og hun understreger, at hun har villet hjælpe og er rigtig glad for at have været med:

- I disse dage skyder jeg de sidste optagelser til programmet Min fede træner, sammen med Christina, som jeg er teamet op med, og som er SÅ glad for at have deltaget. Christina er skøn og sej, og vi har det sjovt og dejligt sammen.

Og det er heller ikke sådan, at Mascha er ved at gå ned på mediestormen, der har været om programmet.

- Jeg tager derfor den slags mediehysteri, eller shitstorms om man vil, med et gran salt, da det oftest er langt fra den rette temperatur af emnet, der bliver videreformidlet. Jeg har indtil nu, ikke mødt et menneske face to face, der har samme holdning til programmet, som den tsunami af forargelse der breder sig i pressen og på de sociale medier. Jeg siger ikke at den ikke er tilstede, slet ikke (!), men den er voldsom. Også for voldsom. Jeg har tilbragt hele dagen på politistationen, 8 timer, sammen med et efterforskningshold, der har taget professionel hånd om de dødstrusler jeg har fået på min datter, familie, og mig selv – samt afpresning sideløbende. FORDI jeg er med i et tv-program!

Læs hele Maschas indlæg her:

Se flere billeder af Mascha og datteren her:

Mascha Vang og datteren Hollie Nolia

Sponsoreret indhold