Trist Caitlyn om Kardashian-klanen: De ringer ikke
Kris Jenner og Caitlyn Jenner gik officielt fra hinanden tilbage i 2014, da de søgte om skilsmisse.
Siden har Caitlyn haft mindre og mindre kontakt med børnene, og det er hun ked af.
Det fortæller hun nu i et nyt interview på amerikansk TV.
- Nogle af mine børn er jeg stadig meget tætte med. Andre er mere distancerede. Og jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg ikke kan undgå at tænke om det mon har med mit kønsskifte at gøre. Eller er det fordi, de har så travlt med deres eget liv, at de ikke har tid til at ringe, spørger Caitlyn i interviewet med Diane Sawyer.
Caitlyn fortæller også, at når hun endelig er i kontakt med Kardashian-klanen, så er det hende selv, der tager kontakt.
- Ingen ringer særligt meget. Det er mest mig, der tager kontakt. Selvfølgelig ringer Jenner-delen mere, men de har alle deres eget liv, fortæller den 67-årige realitystjerne.
Det skulle angiveligt være Caitlyns kommende selvbiografi, der har gjort, at forholdet mellem Caitlyn og resten af familien er forværret.
Specielt Kris Jenner er ikke glad for bogen.
- Jeg har læst den, og det eneste søde, hun har at sige, er, at jeg var god socialt ved en fest på et tidspunkt. Intet giver mening. Alt hun skriver om mig er opdigtet. Hvorfor skal alting være: "Kris er sådan en bitch og et røvhul", sagde Kris Jenner i det afsnit af "Keeping up with the Kardashians", der blev vist på amerikansk TV i går aftes.
Caitlyn overvejer forhold med en mand, men vil ikke have sex
Caitlyn Jenner har børnene Kendall og Kylie sammen med Kris Jenner, ligesom hun har været med til at opdrage Kris' fire børn, Kim, Khloé, Kourtney og Rob.
Fra Caitlyns to tidligere ægteskaber har hun børnene Brody, Burt, Cassandra og Brandon.
Caitlyn Jenner langer ud efter Kris Jenner i ny bog
Se flere billeder af Caitlyn Jenner i galleriet herunder