Se listen: Prins Henrik lider af adskillige dårligdomme
Kongehusets enfant terrible har længe haft problemer med helbredet. SE og HØR har lavet en oversigt over alle prins Henriks skavanker.
Allerede tilbage i 1995 bliver prins Henrik opereret for diskusprolaps efter mange år med dårlig ryg, og der skal kun gå to år før den er gal igen.
I 1997 bliver han undersøgt for lungekræft. Det bliver udelukket, men prinsen holder alligevel op med at ryge.
Næsten ti år senere falder den nu 82-årige prins på Malta og får et sår på benet, som ikke vil hele.
I 2007 sendes prins Henrik til tælling af bronkitis under et officielt besøg i Sydkorea, som dronningen må fortsætte alene, og året efter bliver han opereret i skulderen efter mange års problemer.
I årene 2008-10 går prinsen af frygt for sukkersyge på kur og besøger bl.a. en kendt fransk urtelæge og tager med vennen Erik Brandt på sundhedsferie i et forsøg på at slippe af med den farlige mave.
Prins Henrik indrømmer: Jeg er for gammel til jagt
Sidst i 2013 bliver prins Henrik opereret for kuskefingre. Desuden har Henrik problemer med knæ og balance og har i mange år været plaget af gigtsygdommen podagra.
Og så er der jo lige det berømte influenzaudbrud til hustruens 75-års fødselsdag.
Læs hele historien om prins Henrik i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.