Nyheder3. maj 2017

Midt i Henriette Zobels nedtur: Fik ingen invitation til Sarah Zobels fest

Henriette Zobel er ked af, at hun ikke blev inviteret, da Sarah Zobel og Alexander Kølpins datter blev konfirmeret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_109.jpg
 Foto: All Over Press

Det har haft store familiære konsekvenser, at Henriette Zobel forleden blev dømt for at have kørt bil med en dynamitpromille på 2,26.

Den 54-årige yoga- og mindfulnessinstruktør var nemlig ikke inviteret, da Roberta Zobel Kølpin – datter af Sarah Zobel og Alexander Kølpin – forleden blev konfirmeret i Holmens Kirke i København.

På Instagram udtrykte Henriette Zobel, som i to omgange var gift med Robertas morfar Peter Zobel, sin skuffelse over at være blevet forbigået, da indbydelserne blev sendt ud. Se jetsetdronningens Instagram-opslag herunder:

- Ked af at jeg ikke var inviteret – har kendt dig fra du blev født og din mor fra hun var 6 år. Jeg har hørt fra morfar, at det var en fantastisk dag, skriver Henriette Zobel op Instagram.

En Instagram-bruger reagerer således på Henriette Zobels opslag:

- Av av det gør ondt, det kan jeg godt sætte mig ind i – men jeg ville have valgt at skrive et brev til konfirmanden i stedet for, det ville hun nok være mere glad for, skriver brugeren.

Robertas konfirmationsfest blev holdt på Helenekilde Badehotel – som drives af farmand Alexander Kølpin.

Henriette Zobel ønsker ikke at kommentere sit Instagramopslag yderligere.

Sponsoreret indhold