Prins Henriks bedste ven står frem: Kritikken er ganske urimelig
FLSmidt-arvingen og advokaten Christian Kjær har med egne ord været ”bedste venner” med prins Henrik i et halvt århundrede.
Han synes, at kritikken af den 82-årige prinsgemal er ”ganske urimelig”. I et stort interview med BT fortæller Christian Kjær, at det ikke er i orden, at folk kritiserer prinsgemalen for at aflyse offentlige arrangementer for i stedet at tage på ferie.
- Når man bliver ældre, kan ens balance blive dårligere. Og det kan man godt blive lidt genert over, mår man er en offentlig person, der gerne vil gøre det så godt som muligt. Og uanset hvilket arbejde man har, så kommer der et tidspunkt, hvor kroppen ikke kan mere, siger Christian Kjær.
SE og HØR kunne i sidste uge fortælle, at prinsgemalen i dag har flere skavanker. 82-årige prins Henrik døjer således med alt fra diskusprolaps, bronkitis og kuskefingre til problemer med knæ og balance.
Prins Henrik indrømmer: Problemer med balancen
Prins Henrik modtog kritik så sent som i sidste måned, da det kom frem, at han havde været på solferie, mens dronning Margrethe havde travlt med et statsbesøg fra Belgien.
Og for to år siden fik han også kritik, da han ikke deltog i Margrethes 75 års fødselsdagsfest. Hoffet meddelte, at prinsen var syg med influenza og derfor ikke kunne deltage i den store festmiddag på Christiansborg. Kritikken blev ikke mindre, da det få dage efter kom frem, at prinsgemalen dagen efter den store gallafest på Fredensborg Slot satte kursen mod Venedig, hvor han holdt ferie.
Prins Henrik: Gør alt for at undgå Margrethe
Prins Henrik: Gør alt for at undgå Margrethe
Til kritikken siger vennen nu, at han godt forstår, hvorfor prinsen ikke deltager i offentlige arrangementer, hvor man for eksempel skal sidde længe ved et bord.
- Hvis prins Henrik gik fra bordet undervejs, ville det også være galt. Så derfor synes jeg, det er rigtigt at sige: Det her er for meget for mig, jeg vil gerne have fred nu. Jeg vil gerne være pensionist. Jeg vil gerne have lov til at være mig selv nu, siger Christian Kjær i interviewet med BT.
Her fortæller prinsgemalens mangeårige ven også, at han godt forstår, hvorfor prins Henrik flere gange har udtrykt ønske om at få titlen kongegemal:
Prins Henrik indrømmer: Jeg er for gammel til jagt
Prins Henrik lod endnu en gang Margrethe i stikken
- Hvis du er kvinde og bliver gift med Kronprinsen, så bliver du kronprinsesse og derefter dronning. Det er jo ikke meningen, at han skal være konge og bestemme. Det er meningen, at majestæten skal bestemme, men jeg synes, når man er gift med en majestæt, at det rent juridisk set er et brud med vores ligestilling, at Prinsen ikke kan få titel af konge eller kongegemal, siger Christian Kjær til BT.
Du kan se billeder af venneparret gennem årene i galleriet herunder: