Kim Larsen takker nej til vildt speakerjob
I slutningen af 2017 får de aarhusianske passagerer mulighed for at høre en sprød stemme, der lyder som at sætte tænderne i en kølig Magnum.
De nye letbane-passagerer får således fornøjelsen at høre cykelkommentatoren, digter og forfatter Jørgen Leths stemme, når de skal stå af ved de nye stoppesteder i Aarhus.
Og i Odense vil man gerne gøre kunsten efter til byens nye letbane i 2020.
Derfor havde tv2fyn.dk kreeret en afstemning, hvor fynboerne kunne vælge deres favoritstemme til højtlæsning af byens nye stationsnavne.
Her vandt den folkekære sanger Kim Larsen med en overbevisende sejr med en tredjedel af stemmerne.
Men rocksangeren er desværre ikke interesseret i jobbet som letbane-speaker i den odenseanske hovedstad.
- Kim Larsen siger pænt nej tak. Og han foreslår samtidig, at I tilbyder jobbet til Jørn Mader, lyder det fra Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, til TV 2/FYN.
Kim Larsens søn har udgivet single - han lyder ligesom farmand
Jørn Mader er Jørgen Leths tidligere cykelkommentator-kollega, der er født i Svendborg.
Men Jørn Mader, der er Jørgen Leths tidligligere cykelkommentaterkollega, der er født i Svenborg, trak altså ikke opmærksomheden hos fynboerne.
De vil hellere have kandidater som radiovært Dennis Ravn, tidligere OB-målmand Lars Høgh, samt skuespillerne Morten Grunwald og Trine Dyrholm til at speake navnene til de nye letbane-stoppesteder.
Du kan se billeder af Kim Larsen i galleriet neden for: