Nyheder28. maj 2017

Fond skylder Margrethe penge

Dronning Margrethe tjente sidste år 189.000 kr. på den kongelige jagthytte i Trend – det svarer til 20 timers apanage. Ifølge Trend-regnskabet for 2016 er ejendommen og den omkringliggende skov 22 mio. kr. værd. Desuden fremgår det, at fonden, som driver jagtejendommen, skylder dronningen 126.000 kr.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Mon ikke de fleste ville juble, hvis bijobbet pludselig udløste en indtægt på 189.000 kroner?

For det er rigtig mange penge, hvis man da ikke lige hedder Margrethe og er dronning af Danmark.

For regenten svarer beløbet på 189.000 kr., som er overskud fra dronningens jagthytte i Trend, til blot 20 timers apanage. Det konstante bombardement af underholdning fra Amalienborg koster nemlig dronning Margrethes undersåtter 80 mio. kr. om året.

Her er honoraret til dronningens sønner, svigerdatter og eks-svigerdatter ikke medregnet.

Ifølge Trend-regnskabet for 2016 er ejendommen og den omkringliggende skov 22 mio. kr. værd. Desuden fremgår det, at fonden, som driver jagtejendommen, skylder dronningen 126.000 kr.

Men det findes der nok en løsning på, for dronningen er formand for fonden.

Læs mere om den kongelige familie i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold