Første interview i to år: Bill Cosby afviser at vidne
Den tidligere så folkekære skuespiller og komiker Bill Cosby står i øjeblikket i det, der må betegnes som sit livs krise.
Den 79-årige "The Cosby Show"-stjerne har en række alvorlige anklager om seksuelle overgreb hængende over hovedet, men nu afviser han at forsvare sig selv i retten.
Det skete i et interview med CNN tirsdag, der blev sendt på radiokanalen SiriusXM POTUS. Interviewet er det første, skuespilleren har givet offentligt i to år.
Dommer afviser klage fra Bill Cosby
Her afviser komikeren at vidne i retten med den begrundelse, at han ikke ønsker at deltage i den del, hvor han skal krydsforhøres af anklageren af frygt for at blive misforstået.
- Hvad folk ønsker at sige, hvad folk ønsker, du skal sige, og hvordan de manøvrerer. Ja, jeg har advokater til at beskytte mig, siger Bill Cosby i interviewet og tilføjer:
- Men jeg ønsker bare ikke at sidde der og være nødt til at regne ud, hvad jeg mener, der er et sandfærdigt svar, i forhold til om jeg kommer til at åbne Pandoras æske.
Jeg tilgiver Bill Cosby
Supermodel sagsøger Bill Cosby for voldtægt
Flere end 50 kvinder har anklaget Bill Cosby for overgreb, og mange påstår, at han bedøvede dem med piller og misbrugte dem seksuelt.
Selv forklarer Bill Cosby de mange anklager med, at kvinderne har ønsket at begå karaktermord på ham.
Han ønsker dog i interviewet ikke at komme nærmere ind på, om han mener kvinderne lyver, da han snart skal tilbage i retten.
Bill Cosby erklærer sig uskyldig i alle anklager mod ham.