Nyheder20. maj 2017

Mette Blomsterberg: Jeg konkurrerer ikke med ”Den store bagedyst”

Kagedronningen Blomsterberg skifter fra DR’s ”Den store bagedyst” til TV2 for at lave nyt bageshow, men hun vil ikke konkurrere med sit gamle program.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_141.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

TV2 har gaflet Mette Blomsterberg til at være vært på kanalens nye bageprogram ”Sukkertoppen”, men det betyder ikke, at der er bagt op til konkurrence mellem TV-konditorens nye arbejdsplads og ”Den store bagedyst” på DR.

– Der er plads til os begge to. ”Sukkertoppen” kommer til at sende til sommer, og når vi er færdige, så starter ”Den store bagedyst”. Så jeg føler ikke, at vi er konkurrenter. Der er noget magisk i at se almindelige mennesker udvikle sig i det omfang, de gør i bagedysten. I ”Sukkertoppen” kan folk noget fra start. Så jeg tror, de to ting vil være meget forskellige, lyder det fra Mette Blomsterberg.

Konditordarlingens sødtandede fans var tæt på at gå sukkerkolde, da 46-årige Blomsterberg tidligere i år afslørede, at hun ville lægge TV-arbejdet på hylden for en stund. Hun var kørt sur i arbejdet med bagedysten.

– Jeg trængte til at få noget ny energi og til at blive lidt forelsket i TV-arbejdet igen. Jeg har jo lavet bagedysten fem år i træk, og det fylder fem måneder i min kalender hver gang. Det er meget, når man også gerne vil være mor, forklarer kageværtinden, der ikke skal hive lige så mange kalendersider ud for at lave ”Sukkertoppen”.

Læs hele historien om Mette Blomsterberg i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold