Læs også
Kendte18. maj 2017
Chok i Odense: Chimpanse druknede for øjnene af zoo-gæster
Gæsterne i Odense Zoo var torsdag vidne til en tragisk drukneulykke: en af havens chimpanser faldt i vandgraven og druknede
(Foto: Odense Zoo)
Odense Zoo mistede torsdag en af havens beboere på tragisk vis.
Havens 20-årige chimpanse Ricardo druknede, efter at han var sprunget ud af anlægget og landede i en dyb vandgrav.
Det skriver TV 2 /Fyn.
- En chimpanse kan ikke svømme. Det er ligesom en mursten. Den synker bare til bunds og drukner, forklarer kommunikationschef i Odense Zoo, Rikke Skovlund, til TV 2/Fyn.
De chokerede gæster blev hurtigt evakueret, da en chimpanse regnes for meget farlig.
Ricardo kom til Odense Zoo tilbage i juni 2015. Før det boede den i en zoologisk have i Frankrig.