Nyheder18. maj 2017

”Er du mors lille dreng?”: Jørn skylder 40.000 til pushere

TV 2 har i snart 20 år fulgt Jørn Toft Jensen, der fik en barsk start på livet, da hans biologiske forældre ikke magtede at tage sig af ham. I dag er Jørn dybt mærket af sin kaotiske start på livet. I en ny TV 2-dokumentar, der sendes i aften, kan vi således se, hvordan 19-årige Jørn er på vej ud i et stort hashmisbrug, og hvordan han skylder 40.000 kroner til pushere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/176254.jpg
 (Foto: TV 2)

I 1997 kom en lille dreng til verden på et sygehus i Aarhus. Myndighederne viste allerede inden fødslen, at drengens forældre formentlig ikke magtede opgaven.

Alligevel boede lille Jørn de første fire måneder af sit liv sammen med dem.

Forældrene magtede ikke Jørn. De kunne ikke aflæse hans behov. De kunne ikke få kontakt til ham – og hans far var voldsom ved ham og flere gange ved at tabe ham.

Først efter fire måneder blev Jørn sat i familiepleje – men skaden var allerede sket.

Den kaotiske start på livet havde sat sine mærkbare spor hos Jørn, der som ung fik konstateret både ADHD og autisme.

Han har gennem hele sin skoletid gået i specialskole, haft brug for trygge og faste rammer – og medicin har dagligt været nødvendigt, for at Jørns hverdag kunne fungere.

I de næsten 20 år – der er gået, siden Jørn kom til verden – har TV 2 fulgt Jørn og hans familie. Torsdag aften er TV 2 igen tilbage hos Jørn for at se, hvordan han har det.

Jørn er blevet 19 år – og på vej ud i stort hashmisbrug.

https://imgix.seoghoer.dk/176252.jpg
 (Foto: TV 2)

Jørn er på vej ud i et hashmisbrug, og han er også kommet i dårligt selskab. Foto: TV 2

Hans plejefamilie, Lilli og Uffe, kan ikke længere bestemme over Jørn, og de er bekymrede for ham, og hvordan det skal gå ham. Han får besøg af pushere på sin egen adresse og udleverer uden tøven sine kreditkortoplysninger mod en klump hash.

- Jørn tænker kun på, at han får lidt penge og sager. Han tænker kun på, hvad der sker her og nu og ikke på de langsigtede konsekvenser. Så han tror på dem (pusherne, red.), når de siger noget, fortæller Uffe Bach Andersen, plejefar til Jørn, til TV 2.

Jørn kommer i endnu større problemer, da han skylder pushere og andre kriminelle 40.000 kroner. På et tidspunkt ser man i TV 2-dokumentaren, hvordan en nervøs Jørn må tage til Norge sammen med sin plejefar. Jørn har brug for at komme væk fra Aarhus for at få styr på sit liv.

https://imgix.seoghoer.dk/00084340.jpg
 (Foto: TV 2)

Jørn sammen med sin biologiske mor, Anni, og sin halvbror og plejemor Lilli. Foto: TV 2

- Han har tabt sig helt vildt. Han får ikke spist, og han levede i skidt, og han fik ikke vasket tøj, siger plejemor Lilli i dokumentaren.

” Er du mors lille dreng? Mors lille dreng på egne ben” bliver vist i aften klokken 20.00.

Sponsoreret indhold