Kissemisser på bagsædet: Eva og Martin viser kærligheden
Elle Style Awards får tilsyneladende det bedste frem i Eva Harlou og Martin Jørgensen.
Sidste år 'sprang parret ud' som kærester ved prisuddelingen.
I månedsvis havde de svaret afværgende på mediernes spørgsmål om, hvorvidt de var kærester.
- Vi nyder bare hinandens selskab, var det gængse svar, der blev liret af med varierende entusiasme.
Men så ved sidste års Elle Style Awards bekræftede de to, der kom fra forhold med grevinde Alexandra og musikeren Thomas Troelsen, at de var mere end bare gode venner.
Og måske er det årstiden og sommervejret, der falder samtidig med Elle Style Awards, der gør, at parret bare er mere kåde på dette tidspunkt.
I aften viste de nemlig for alvor kærligheden frem.
Det skete med et hedt kys på bagsædet af en bil på vej til eller fra Elle Style Awards.
Det er Martin, der har postet billedet på sin Instagramprofil.
Lettet Martin Jørgensen: Gældsslæden endelig solgt
Bemærk i øvrigt på billedet, hvordan Eva har sin hånd strategisk godt placeret på indersiden af Martins venstre lår.
SE og HØR ønsker parret en fornøjelig aften og nat!