Nyheder24. maj 2017

Tog 17 kilo på: Så meget har Kira Eggers tabt sig i ”Min fede træner”

Kira Eggers har i løbet af tre måneder taget hele 17 kilo på som en del af TV3-programmet ”Min fede træner”. Herefter skulle hun forsøge at tabe det hele igen – og i aften fik hun så svar på, om den sunde kost og træningen havde båret frugt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kira_0.jpg
 (Foto: TV3)

På bare tre måneder lykkedes det Kira Eggers at tage hele 17 kilo på i forbindelse med TV3-programmet ”Min fede træner”.

Herfra var det meningen, at hun så skulle tabe det hele igen – og det har været en hård og sej kamp for hende.

I aften sluttede eksperimentet så, da sidste afsnit af ”Min fede træner” blev sendt på TV3. Og Kira Eggers fik besked på, om hun var nået i mål med sit vægttab eller ej.

- Synes, min form er rigtig god på trods af, at det har været nogle rigtig hårde uger. Så det har jeg det rigtig godt med, fortalte Kira Eggers, inden at hun fik dommen fra lægen.

Vægten viser 63,2 kilo, hvilket vil sige, at den tidligere stripper og nøgenmodel har tabt sig 10 kilo i løbet af 10 uger. Inden eksperimentet gik i gang, viste vægten 54,4 kilo.

- Hvis jeg havde presset mig selv yderligere, var jeg kommet længere ned. Men jeg har også bare en krop at tænke på, og jeg kunne mærke, at det var på tide, at jeg begyndte at være lidt mere forsigtig med, hvordan jeg pressede på, fortalte Kira Eggers i sæsonafslutningen onsdag aften.

- Jeg var lidt ked af, at vægten ikke var længere nede. Jeg synes stadig, at den ligger lidt for højt. Vil gerne være nede på de 61-62 kilo, sagde Kira Eggers og tilføjede, at hun dog er lettet over, at eksperimentet er nået til vejs ende.

- Jeg kan godt mærke, at jeg er glad for, at jeg kan slappe af, sagde Kira Eggers.

I ”Min fede træner” har Kira Eggers sammen med tre andre kendis-trænere hjulpet fire overvægtige danskere med at tabe sig i – og præmissen for programmet var, at kendisserne først selv skulle tage en masse kilo på, så de bedre kunne sætte sig i den overvægtiges sted.

Du kan se klippet fra sæsonafslutningen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Og herunder kan du se billeder af Kira Eggers' forvandling:

Kira Eggers (billeder af hende både på rød løber og i programmet Min fede træner)

Sponsoreret indhold