
Premieredatoen for ny Potter-film er på plads

Efterfølgeren til filmen "Fantastic Beasts and where to find them" er på vej.
Og nu er der fundet premieredato til filmen. Det skriver NME.
Den næste film i rækken af "Harry Potter"-spin-off-film får nemlig premiere den 18. november 2018.
Der er altså cirka halvandet år til, at vi igen kan sætte os i biografens mørke og lade os forsvinde ind i J.K. Rowlings univers.

Nyheden om premieredatoen kommer samtidig med, at J.K. Rowling har afsløret, at manuskriptet til den nye film er færdigskrevet.
Filmen er sat til at blive indspillet i Paris i juli, og det er endnu en gang Eddie Redmayne, der skal spille Newt Scarmander.
Det er planen, at "Fantastic Beasts"-filmene skal være en trilogi, og den tredje film i rækken er sat til at få premiere i november 2020.
I "Fantastic Beasts" følger vi Newt Scarmander i det samme univers som Harry Potter foregår i. Handlingen er dog sat 70 år før historien om Harry Potters kamp mod Lord Voldemort.

Er Harry Potter en efterligning af en film fra 80'erne?
Se billeder fra da Eddie Redmayne var i København for at optage "Den danske pige" i galleriet herunder
Eddie Redmayne i København
