Kongelige2. juni 2017

Ekspert: Prins Joachim svigtede sønderjyderne

Ifølge en kongehusekspert svigtede prins Joachim sønderjyderne ved at flytte til København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3_14.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Antallet af arbejdsopgaver er steget støt for prins Joachim de seneste år.

Arbejdspanikken bunder i prins Joachim og prinsesse Maries valg om at forlade Schackenborg i det sønderjyske i 2014 og i stedet flytte hele familien i en stor villa lidt uden for København.

Flytningen betød nemlig, at den landbrugsuddannede prins blev upopulær blandt netop de sønderjyder, som ellers var hans største støtter.

Det mener forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen, som da også bakkes op af en undersøgelse, som SE og HØR har fået foretaget.

Undersøgelsen viser, at prins Joachim er det mindst populære af kongefamiliens medlemmer – han ligger lige under sin hustru, prinsesse Marie, i popularitet.

– Det dårlige image, han fik, det bliver ikke glemt. Og Sønderjylland, som er meget nationalt, følte sig svigtet, lyder det fra eksperten.

Tidligere i år afviste Joachim selv rygter om, at han var flyttet væk fra sit sønderjyske landbrug, fordi prinsen var for doven til at passe det.

– Der har været sagt og skrevet utrolig meget, som jeg ikke kan genkende, forklarede Joachim i et interview med Jyllands-Posten.

Læs mere om prins Joachim og resten af det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold