Nyheder12. juni 2017

Rigmor Zobel: Færdig med Danmark

Den 48-årige jetsetter har slået sig ned i Schweiz og sælger nu huset i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-59866_0.jpg
 Foto: ALL OVER

Rigmor Zobel har fået nok af Danmark.

Nu klipper hun selv navlestrengen til sit fødeland; den 48-årige jetsetter har nemlig sat sin villa i Vedbæk til salg.

Juristen Rigmor Zobel vil have 21 mio. kr. for den 345 kvadratmeter store villa, som ligger lige op af et fredeligt naturområde og i gåafstand til Øresund.

Rigmor Zobel flyttede 31. december 2015 til Schweiz med sin mand og to børn.

Huset, som Rigmor Zobel sælger, var i en periode efter fraflytningen til Schweiz, udlejet til Hammerslags-mægleren Peter Norvig.

Med det, der ligner en permanent flytning til alpelandet, der er kendt for oste, ure, lave skatter og en liberal narkolovgivning, kommer Rigmor Zobel på bekvem afstand af en lang række skandaler, som de senere år har sværtet Zobel-navnet til - og gjort det vanskeligt for Rigmor at arbejde som advokat uden konstant at blive bedømt på familiens fejltrin.

Rigmor Zobel arbejder for advokatfirmaet Kønig & Partnere.

Hun betalte 14 mio. kr. for Vedbæk-villaen i 2007, så hvis den sælges til den udbudte pris, er der udsigt til en gevinst på syv mio. kr.

Se Zobels villa her.

Sponsoreret indhold