Kongelige17. juni 2017

Kongehusekspert: Margrethe kølig overfor Marie

– Margrethe har valgt mere side, end hun behøver at gøre, og det viser kølighed, fortæller kongehusekspert Søren Jakobsen til SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kronprinsesse Mary er kongehusets ubestridte es, mens svigerinden Marie parkeres på et sidespor.

Ifølge forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen er der ingen tvivl om, at 45-årige Mary er Margrethes yndling.

– Margrethe har valgt mere side, end hun behøver at gøre, og det viser kølighed, uddyber han med henvisning til, at majestæten taler i rosende vendinger om Mary, mens Marie tilsyneladende er parkeret i glemsel.

– Hun kan noget, som jeg slet ikke ville have kunnet i hendes alder, har dronning Margrethe blandt andet sagt om sin ældste svigerdatter, Mary.

Det ulige forhold kommer også tydeligt til udtryk i SE og HØR’s seneste popularitetsmåling, hvor prinsesse Marie sammen med prins Joachim scorer bundkarakterer, mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary klart hører til i toppen.

– Man kan godt ane en jalousisituation her. Hvis Marie føler sig tilsidesat, kan hun godt have noget at have det i, men sådan er mekanismen, siger Søren Jakobsen om den ulige situation i kongehuset.

Allermest tydeligt og ydmygende blev det sidste år, da Margrethe var forhindret i at deltage i et arrangement hos Ældresagen.

Her blev den ellers frafaldne grevinde Alexandra noget overraskende valgt til stand-in for regenten frem for 41-årige prinsesse Marie.

Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold