Nyheder20. juni 2017

Rufus Gifford: Danmark blev vores hjem

– Jeg vil være helt ærlig: København blev mit og min mand Stephens hjem, fortæller Rufus til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ru.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Danmark blev et rigtigt hjem for den amerikanske eks-ambassadør, Rufus Gifford, og hans mand Stephen.

Parret, der blev gift på Københavns Rådhus, er nu tilbage deres hjemland, USA.

– Det er anderledes, men det er godt at være hjemme, siger Rufus, da SE og HØR møder ham på skoleskibet Georg Stage, der har kastet anker i Miami i anledning af de homoseksuelles ”Olympiske Lege”, OutGames.

Men den 42-årige politiker savner det land, han efterlod.

– Jeg vil være helt ærlig: København blev mit og min mand Stephens hjem. Vi elskede det. Vi havde aldrig hjemve. Lige nu savner jeg København mere, end jeg nogensinde har savnet USA, når jeg har været væk. Uden tvivl, siger Rufus Gifford.

Der går dog ikke lang tid før den folkekære eks-ambassadør er tilbage på dansk jord.

- Jeg savner Danmark rigtig meget, men jeg kommer meget tilbage. Allerede nu i juni, i august og i oktober. Jeg har en masse taler planlagt. Det er meget anderledes at være tilbage i USA. Den politiske virkelighed får mig til at føle, at det er rigtigt at være her. Jeg vil arbejde imod, hvad Donald Trump gør i Det Hvide Hus, siger Rufus Gifford.

Læs mere om Rufus Gifford i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold