Læs også
Kongelige23. juni 2017
Grevinde Alexandra frasiger sig sin apanage
Fra 2020 skal danskerne ikke længere betale til grevinde Alexandra
Af Emil Minana
(Foto: Mikael Rieck)
Når prins Felix fylder 18 år i maj 2020, så vil grevinde Alexandra ikke længere modtage apanage.
Det oplyser hendes advokat Bjarke Vejby til Ritzau. Grevinde Alexandra har siden skilsmissen fra prins Joachim modtaget lidt over to millioner kroner om året. Parret blev separeret i september 2004, og de var officielt skilt den 8. april året efter.
16. april 2005 modtog Alexandra så titlen Grevinde af Frederiksborg. Sidste år modtog grevinde Alexandra godt 2,3 millioner kroner fra den danske stat. I alle årene efter hendes skilsmisse fra prins Joachim har der været stor diskussion blandt danskerne om, hvorvidt hun stadig skulle modtage apanage. Den diskussion får hun nu selv lukket ved at frasige sig pengene fra 2020. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har her til eftermiddag udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med grevinde Alexandras frasigelse af sin apanage. - Jeg har noteret mig, at grevinde Alexandra har meddelt, at hun, når prins Felix fylder 18 år, ønsker at frasige sig den ydelse, som hun modtager fra den danske stat, så længe hun fortsat er erhvervsaktiv. Det tager jeg til efterretning, og det er en beslutning, som jeg har stor respekt for, skriver Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelsen. Kongehuset modtager mere end 100 millioner kroner om året. Heraf går 79,8 millioner til dronning Margrethe, 1,2 millioner til prinsesse Benedikte, 1,6 millioner til grev Ingolf, 19,6 millioner til kronprins Frederik, 3,5 millioner til prins Joachim, og så altså 2,3 millioner til grevinde Alexandra. SE og HØR har været i kontakt med grevinde Alexandras advokat Bjarke Vejby, der henviser til den meddelelse, der er sendt ud af Ritzau.
Læs også
Her er Alexandras CV
Læs også
Arbejdsløse Alexandra vil ikke tale arbejde
Herunder kan du se flere billeder af Alexandra