Hollywood28. juni 2017

"Big Bang Theory"-stjernes hus er brændt ned

Johnny Galeckis hus er blevet raseret af en voldsom brand. Heldigvis er skuespilleren uskadt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/2_51.jpg
 (Foto: All Over Press)

En voldsom brand hærger lige nu byen Santa Margarita.

Mere end 250 mennesker er blevet evakueret, og brandmændene kæmper fortsat med at få branden under kontrol.

Flere huse og genstande er ramt af flammerne, og et af de huse, det især er gået ud over, tilhører en verdenskendt skuespiller.

Johnny Galecki, der er mest kendt for sin rolle som Dr. Leonard Hofstadter i "The Big Bang Theory" ejer nemlig en større ejendom i området.

Denne ejendom er dog nu brændt godt og grundigt ned, efter brandens hærgen.

Heldigvis var Johnny Galecki ikke selv til stede i bygningen, da branden fik fat.

Det skriver Variety.

Skuespilleren har udsendt en udtalelse om branden, hvor han især appellerer til byens borgere om at hjælpe hinanden og stå sammen i de hårde tider.

- Mit hjerte går ud til alle dem i området, der også oplever tab i denne onde brand. Vi lever med truslen konstant, og det virker måske skørt for nogen, men vi gør det, fordi det at leve i vores smukke landområde gør det det værd, skriver han også fortsætter.

- Det er ikke strukturen, der laver et samfung - det er menneskerne. Og hvis der er noget, menneskerne i Santa Margarita har lært mig, så er det, at så snart røgen er væk, er det tid til at række ud og bygge op igen. Var har gjort det før, og vi vil være nødt til at gøre det sammen igen, og det vil gøre vores lille samfund endnu mere stærkt og tæt.

Santa Margarita er en lille by, der ligger på halvvejen mellem Los Angeles og San Fransisco.

Der bor lidt over 1500 mennesker i byen, og det er især kendt for sin smukke natur.

Sponsoreret indhold