Hollywood7. juli 2017

Se billedet: Tour de France-stjerne har skiftet køn – nu lever han som kvinde

Den tidligere Tour de France-rytter Robert Millar, der i 1984 vandt den prikkede bjergtrøje, har gennemgået et kønsskifte og lever i dag som kvinde. Det er blevet afsløret i forbindelse med, at hun skal arbejde som cykel-ekspert for ITV4
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.1565295f.jpg
 (Foto: All Over)

Han har gennemført verdens hårdeste cykelløb hele otte gange, og i 1984 vandt han den prikkede bjergtrøje i touren.

I dag er jobbet som professionel Tour de France-cykelrytter lagt på hylden til fordel for en karriere som cykel-ekspert for TV-kanalen ITV4.

Men den 58-årige tidligere cykel-stjerne fra Skotland hedder ikke længere Robert Millar.

I dag har han nemlig skiftet køn, lever som kvinde og hedder Philippa York.

Du kan se billeder af, hvordan cykelstjernen ser ud i dag, i galleriet nederst i artiklen.

Transformationen har hun holdt hemmelighed lige indtil nu, hvor hun har fået job som cykel-ekspert for TV-kanalen ITV4. i den forbindelse har hun valgt at stå offentlig frem på Cyclingnews, hvor hun fortæller om sin transformation fra mand til kvinde:

- Det bringer mig videre til et meget mere personligt emne, der handler om den rejse, som jeg og dem omkring mig påbegyndte i starten af dette årtusinde. Resultatet af den rejse har betydet, at jeg i et betydeligt stykke tid nu har levet som Philippa, fortæller Philippa til Cyclingnews og tilføjer:

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.4229464g.jpg
 (Foto: All Over)

Den tidligere Tour de France-rytter Robert Millar, der i 1984 vandt den prikkede bjergtrøje, har gennemgået et kønsskifte og lever i dag som kvinde. Foto: All Over

- Selv om der har været spekulationer om mit køn i løbet af det sidste årti, er det måske nu lettere at forstå, hvorfor uvelkomne og uforskammede kommentarer undervejs har været skadelige – ikke kun for mig selv, men også for dem, jeg elsker.

- Selv om jeg har værnet meget om mit privatliv i årenes løb, er der nogle oplagte grunde til, hvorfor jeg ikke har delt et ”offentligt” billede, siden jeg skiftede køn. Heldigvis er tiderne nu skiftet, siden min familie, venner og jeg for ti år siden blev udsat for arkaiske synspunkter og fordomme.

- Heldigvis er kønsaspektet ikke længere genstand for sådan en form for uvidenhed og intolerance, der er en meget bedre accept og forståelse.

Robert Millar blev kendt som den "flyvende skotte" og var i 1980’erne en af verdens bedste professionelle cykelryttere. Han vandt den prikkede bjergtrøje i touren i 1984.

I 1992 blev bjergspecialisten testet positiv for brug af testosteron i forbindelse med en etape af Vuelta a Espana.

Du kan se billeder af den tidligere cykelstjerne i galleriet herunder. Her kan du også se, hvordan hun ser ud i dag.

Robert Millar (i dag Philippa York)

Sponsoreret indhold