Hollywood11. juli 2017

Kourtney og hendes boytoy bader videre

Kourtney Kardashian får i den grad holdt sommerferie under Sydfrankrigs bagende sol
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08621318.jpg
 Foto: All Over

Der kan efterhånden ikke være meget tvivl om, at Kourtney Kardashian er mere end almindeligt vild med Younes Bendjima, som hun har datet det meste af 2017.

For de to turtelduer bliver gang på gang set i flirtende situationer, som fx nu deres ferie til St. Tropez i Sydfrankrig, hvor de er på kærlighedsferie.

Se ALLE billederne i bunden af artiklen

Kourtneys tre børn, Penelope, Reign og Mason er nemlig blevet hjemme i USA, så mor kan hygge sig med sin 15 år yngre fyr.

Her får de kørt på vandscooter, badet, solet og ikke mindst leget med masser af vand.

At forholdet mellem Kourtney og Younes er gået så stærkt er noget, der har gjort Kourtneys eks, Scott Disick, mere end almindeligt jaloux.

Sidste gang hun var i Frankrig med Younes valgte Scott nemlig at dukke op samme sted med et hav af kvinder. Og det har fået Kourtney helt op i det røde felt.

Faktisk er hun blevet så gal, at der har været forlydender om, at de to ikke længere taler sammen. Og de tre fælles børn skulle angiveligt bliver hentet af en barnepige, når det er tid til at besøge farmand, så Kourtney slipper for at kigge på Scott.

Tidligere i år gjorde Kourtney det da også klart, at hun og Scott aldrig ville finde sammen igen. Det skete efter Scott havde bragt en pige med på familietur til Costa Rica. Hele dramaet blev udrullet i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians".

- Jeg tror, at moralen ved denne historie er, at vi aldrig kommer til at finde sammen igen. Jeg tror, at efter alt der er sket i Costa Rica, så ved Scott, at det er forbi. Men bare at sige de ord, giver os mulighed for at komme videre, fortalte Kourtney i afsnittet af "Keeping up with the Kardashians". Og det må altså siges at have været dårligt nyt for Scott, der også har været ude og udtale sig om forholdet til Kourtney. Han har nemlig et lidt andet syn på sin eks, hun har på ham. - Nej, jeg føler, at jeg aldrig vil komme mig over hende. Hun er mit livs kærlighed, men jeg prøver bare på at gøre alt for at være der for hende. Jeg har også indset, at mange ting var min skyld, og det tager jeg ansvar for. Jeg håber bare, at hun en dag forstår, at jeg ikke vil være sammen med andre end hende, har Scott fortalt til Khloé og Kim i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians".

Kourtney Kardashian og Younes Bendjima - I forlystelsespark og i St. Tropez

Sponsoreret indhold