Stine Kronborg mister håret
Siden Stine Kronborg blev mor for første gang i december sidste år, har hun været god til at dele ud af sit liv og sin nye rolle som mor.
Nu fortæller hun så, at hun er begyndt at tabe håret, efter Leo Columbus er kommet til verden.
Og det skyldes flere forskellige ting, skriver hun på sin blog.
- Jeg har mistet en del af det efter fødslen, hvilket er mest tydeligt i den ene side af panden, hvor jeg nu har sådan noget kort plys – hvilket er ret svært at skjule. Og hvorfor? Fordi sådan er det bare, det er noget med hormonerne efter fødsel. Men det er sgu også fordi, at der bliver revet i det flere gange i døgnet af Leo Columbus, og han giver ikke frivilligt slip, skriver Stine på sin blog.
Håret er dog ikke det eneste sted, hvor Stine kan se en forandring, efter hun er blevet mor.
- Før barn arbejdede jeg som danser, hvor jeg altid var temmelig trimmet alle steder og også gik i tjekket tøj. Nu, efter barn, er jeg knapt så trimmet, og jeg ved ikke, hvornår jeg skal få tid til at opdatere garderoben, skriver hun på bloggen.
Stine har igennem hele sin graviditet og også efter sønnen kom til verden været meget åben omkring, at hun er alenemor, men det har også betydet, at der har været mange spørgsmål, som hun har skullet tage stilling til.
Og selvom hun har svaret på mange spørgsmålene fra fans og journalister, så er der et, der står ubesvaret. Nemlig hvem der er faren til den lille søn.
– Jeg vil gerne indrømme, at det ER hårdt ikke at tale om det, og ikke engang min familie ved noget. Grunden til, at jeg ikke vil tale om det, er af respekt for mit kommende barn og at situationen ikke er så ukompliceret, som jeg havde håbet, sådan er det og det må folk prøve at respekterer, har Stine Kronborg tidligere fortalt på sin blog.
Sønnens anderledes navn har hun tidligere fortalt til SE og HØR hvor stammer fra.
- Jeg har hele tiden gerne villet have, at han skulle hedde Columbus, for jeg ved, at han kommer med mig ud og opleve verden. Leo er min farfar, og så synes jeg bare, at det er superstærkt og sejt navn. Leo Columbus, fortalte Stine stolt til SE og HØR ved årets Reality Awards.
Se flere billeder af Stine Kronborg i galleriet herunder